JournalTOCs

About Help News

Landbohistorisk Tidsskrift
Number of Followers: 0

This is an Open Access Journal

Open Access journal
ISSN (Print) 1604-4878 - ISSN (Online) 1604-4878
Published by Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation

[1 journal]

Forside og indledning
- Authors: Gudrun Gormsen, Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen
  Pages: 1 - 8
  Abstract: Forside, kolofon, indholdsfortegnelse og forord
  PubDate: 2022-12-04
  Issue No: Vol. 2022, No. 17 (2022)
”de var alle sammen øde den tid jeg købte dem”
- Authors: Flemming Glatter Sørensen
  Pages: 9 - 50
  Abstract: Artiklens emne er en undersøgelse af Axelsønnernes danske hovedgårde med tilliggende gods på Sjælland og i Halland, Skåne og Blekinge. Slægten Trolle arvede dele af dette gods. I artiklen inddrages hidtil ikke anvendt kildemateriale fra hovedgårdene Lillö, Hörby og Knabstrup, som kan bidrage til den eksisterende forskning om arrondering, godssamling og hoveri. Godskompleksernes geografiske opbygning og ejernes godserhvervelser undersøges med henblik på besvarelse af spørgsmålet om en godssamling omkring hovedgårdene forekom, og om hensigten var en styrkelse af hovedgårdsdriften. Hoveriets omfang og geografiske fordeling analyseres for at afgøre dets betydning for hovedgårdenes drift. Det vurderes endvidere, hvilke intentioner ejerne kan have haft med deres godspolitiske handlinger.
  PubDate: 2022-12-04
  Issue No: Vol. 2022, No. 17 (2022)
Det fynske ryttergods og kulturlandskabet
- Authors: Per Grau Møller
  Pages: 51 - 114
  Abstract: Ryttergods blev oprettet i alle dele af riget under kronen efter 1670 for at styrke militæret. Her fokuseres på det fynske gods, som gennemgik to faser. En første fase frem til 1718, og en anden fase frem til frasalget i 1764. Bøndergodset var i første fase spredt over det meste af Fyn, mens anden fase koncentrerede sig omkring Odense, en fase som er blevet mest kendt ikke mindst på grund af de rytterskoler, som oprettedes her, og hvor mange stadig står i landsbyerne. Sammensætningen af godset i begge faser belyses, herunder hvor godset købtes fra i 1680’erne, og hvem der bidrog i anden fase, og hvem der købte det overskydende. I første fase oprettedes huse til ryttere på eller ved gårdene, og omfanget heraf belyses. Derudover belyses produktionspotentialet på gårdene i begge faser både hvad angår den animalske og vegetabilske produktion samt bygningsmassen. Der relateres især til de overordnede bygdebegreber ager- og skov-/overdrevsbygd, hvor sidstnævntes ressourcer fremtrådte som værdifulde, især for rytteriet med hø og græsning.
  PubDate: 2022-12-04
  Issue No: Vol. 2022, No. 17 (2022)
Jagten i københavnerplantagerne
- Authors: Holger Grumme Nielsen
  Pages: 115 - 143
  Abstract: De vestjyske københavnerplantager blev anlagt i starten af det 20. århundrede. Ideen kom fra Hedeselskabets grundlægger, der formåede at overtale nyrige købmænd og grosserere i København til at opkøbe hedegårde i Vestjylland, opdyrke hede og oprette plantager. Eftertiden har blandt andet forklaret grundlæggerne af plantagernes handlinger som et ønske om at kunne tilegne sig jagtrevirer, der kunne benyttes som statusmarkeringer, ligesom den danske adel på dette tidspunkt praktiserede. Artiklen undersøger jagtkulturen på en række københavnerplantager, fra deres grundlæggelse og de første ca. 30 år frem samt belyser, hvorledes udsigten til at kunne gå på jagt skulle være et motiv for grundlæggerne af plantagerne.
  PubDate: 2022-12-04
  Issue No: Vol. 2022, No. 17 (2022)
Livet på et boelsmandssted i Kærsholm i 1950’erne
- Authors: Svend Aage Andersen
  Pages: 144 - 207
  Abstract: Artiklen skildrer livet i mit fødehjem, en lille gård, eller husmandssted, mere præcist et boelssted, i 1950’erne. Skildringen dækker tiden fra min fødsel i 1946 frem til 1965, hvor jeg forlod hjemmet og landsbyen Kærsholm for at tage en uddannelse på Nr. Nissum Seminarium og senere på Aarhus Universitet. Efter en kort beskrivelse af gården, som danner ramme om livet i mit hjem, indfanger
  jeg nogle væsentlige forandringer, der skete i løbet af 50’erne. Dernæst kommer jeg ind på, hvordan en dag og en uge almindeligvis forløb. Hovedvægten er på arbejdet, mens familie- og fritidsliv træder mere i baggrunden uden dog at blive helt forbigået. Først beskriver jeg mit eget, min søsters og min mors arbejde. Herefter følger jeg årets gang i det lille landbrug, familiebruget, som det formede sig fra forår til vinter. Det liv, jeg skildrer, ligner – med variationer – livet på andre små gårde og husmandssteder i lokalområdet. En reservation: Det, jeg fortæller, er i nogen grad en virkelighed set gennem et barns – og en drengs – øjne. Der er forhold, som jeg ikke husker helt klart. Der kan også være forhold, jeg ikke har været opmærksom på, og tidspunkter, jeg kan have fejlerindret.
  PubDate: 2022-12-04
  Issue No: Vol. 2022, No. 17 (2022)
Minkavlens historie i Danmark 1930-2021
- Authors: Henning Otte Hansen
  Pages: 208 - 245
  Abstract: Den danske pelssektor begyndte i 1930 og sluttede foreløbigt i 2021, hvor de sidste mink blev aflivet. Dermed er en epoke slut efter 90 år. Det har været en interessant erhvervsudvikling med høj vækst og stærk international konkurrenceevne, men også med turbulens – både markedsmæssigt, økonomisk og politisk. Minkavlerne – eller minkfarmerne om man vil – formåede at opbygge en stærk integreret og global værdikæde, og de var på flere områder foregangsmænd for resten af landbruget. Minkavlens historie indeholder interessante milepæle og særlige begivenheder, som har haft afgørende betydning for udviklingen. Der har imidlertid også været nogle længerevarende tendenser og forløb, som også har præget sektorens udvikling i perioden. Både nedslagspunkter, milepæle og de længerevarende tendenser bliver beskrevet og analyseret i denne artikel.
  PubDate: 2022-12-04
  Issue No: Vol. 2022, No. 17 (2022)

JournalTOCs
School of Mathematical and Computer Sciences
Heriot-Watt University
Edinburgh, EH14 4AS, UK
Email: journaltocs@hw.ac.uk
Tel: +00 44 (0)131 4513762

Your IP address: 3.236.237.61

Home (Search)
API
About JournalTOCs
News (blog, publications)