Authors:Thomas Gitz-Johansen, Charlotte Mathiassen, Anne Maj Nielsen Abstract: Udviklingspsykologien har i en årrække været udsat for kritik fra forskellige sider. Denne kritik har vi redaktører af dette temanummer drøftet ad flere omgange, ligesom vi har overvejet, om barnet i samme ombæring er skyllet ud med badevandet' Vi har diskuteret, på hvilke måder psykologiske teorier i dag giver os muligheder for at forstå, begribe, tænke og tale om børns, unges og voksnes psykologiske udvikling, og om hvilke forhold der hæmmer og fremmer denne udvikling' Disse spørgsmål blev vores anledning til at arbejde med dette temanummer, som indeholder en række perspektiver på udviklingspsykologi, udviklingsvidenskab og konkrete temaer inden for den udviklingspsykologiske disciplin. PubDate: 2023-05-10 DOI: 10.7146/pl.v43i2.137299 Issue No:Vol. 43, No. 2 (2023)
Authors:Jytte Bang Abstract: Psykologien har et påtrængende behov for at blive en udviklingsvidenskab. Under indflydelse af nyliberale samfundsforhold kommer psykologien under pres. Effekt- og resultatparadigmet kan føre til reduktion af det faglige perspektiv, så diagnosetænkning og et snævert individfokus vinder indpas på bekostning af en helhedsorienteret forståelse. Der tages afsæt i problemet børns og unges stigende mistrivsel for at illustrere psykologiens behov for selvrefleksion. Spørgsmålet er, hvilke veje man kan gå for at vende den bekymrende udvikling. To typer af kritik af (udviklings)psykologien diskuteres, nemlig 1. kritik af statisk-kategoriel (udviklings)psykologi og 2. opgør med udviklingspsykologien i form af antidevelopmentalismen. Der argumenteres dernæst gennem to forskellige teoretiske nedslag (Glen Elder Jr. og Roger G. Barker) for, at man med fordel kan kigge i retning af den økologiske psykologi for at finde inspiration til en fornyet udviklingsvidenskab. PubDate: 2023-05-10 DOI: 10.7146/pl.v43i2.137301 Issue No:Vol. 43, No. 2 (2023)
Authors:Marianne Hedegaard Abstract: De sidste 70 år har kognitiv forskning inden for spædbørneområdet ført til en opfattelse af, at spædbørn fra fødslen er aktivt orienteret mod omverdenen. Men ikke alle forskningsretninger ser børns ”agency” og intentionelle orientering som naturgivent, hvilket forskning i døgninstitutioner efter 2. verdenskrig har dokumenteret. For spædbørn er den emotionelle kommunikation i bred betydning vigtig, hvor den kropslige kommunikation mellem barn og dets omsorgspersoner allerede fra fødslen danner grundlag for dets udvikling af en intentionel orientering mod omverdenen. Et spædbarns biologiske udvikling, sammen med ændring i institutionelle praksisser, medfører, at omsorgspersonernes kommunikation med barnet ændrer sig. Denne kommunikative interaktion mellem barn og omsorgsperson skaber barnets sociale udviklingssituation. En vurdering af et barns udvikling indebærer således, at barnet må ses i sin relation til og i samspil med andre mennesker. Hvordan dette samspil ændrer sig i spædbarnsperioden og medfører udvikling af barnets ”agency”, illustreres med, hvordan legescenarier mellem far og søn ændrer sig i barnets første leveår. I en sådan sammenhæng er det barnets udviklingssituation som helhed, der må vurderes, og den, der vurderer, indgår derfor også i relation til barnet og bliver derved også en del af barnets sociale situation. Denne dobbelte relationelle tilgang har dannet grundlag for den interaktive observationsmetode, hvor målet er en forståelse af barnets udviklingssituation, som inddrager dets intentionelle orientering – barnets perspektiv. PubDate: 2023-05-10 DOI: 10.7146/pl.v43i2.137302 Issue No:Vol. 43, No. 2 (2023)
Authors:Julia Nørgaard Ravn Abstract: Formålet med nærværende artikel er at udforske, hvordan pædagogisk personale involverer sig i legen blandt børn i udsatte positioner på måder, som udvider deltagelsen for børnene. Artiklen tager afsæt i et kontekstuelt udviklingssyn, hvor særligt Rogoffs (1990) begreb ”vejledt deltagelse” danner et centralt grundlag for artiklens analyser. Artiklens problemstilling er udforsket metodisk gennem deltagerobservationer og interviews med børn og pædagogisk personale i én integreret daginstitution beliggende i et såkaldt udsat boligområde i Danmark. På baggrund af en tematisk analyse af det empiriske materiale udfoldes tre hyppige roller, som pædagoger indtager i børns leg. De tre roller betegnes: legepartner, legestøtte og lege-katalysator. Analysen viser, hvordan det pædagogiske personales involvering i legen får betydning for børnenes deltagelse, og samtidig illustreres kompleksiteten i det pædagogiske arbejde vedrørende børns leg og fællesskaber. PubDate: 2023-05-10 DOI: 10.7146/pl.v43i2.137303 Issue No:Vol. 43, No. 2 (2023)
Authors:Thomas Gitz-Johansen Abstract: Artiklen undersøger den udviklingsmæssige værdi af børns møde med eventyr. Spørgsmålet er, hvilke emotionelle erfaringer børn gør sig i mødet med eventyr. Det empiriske udgangspunkt er et observationsstudie af fortælling af eventyret Mutter Grib og Smør Peter. Det teoretiske perspektiv er de udviklingspsykologiske begreber intersubjektivitet og interaffektivitet, og den metodiske inspiration hentes fra psykodynamisk spædbarnsobservation. Undersøgelsen viser, at eventyrfortællingen danner et intersubjektivt felt, hvor børnene kan gøre sig en mængde emotionelt ladede erfaringer. Børnene bliver grebet og tiltrukket af forskellige aspekter af eventyret – fra det farlige og grumme til det sjove og yndige – og dermed kan de mødes i deres forskellige interesser og emotionelle behov. Det konkluderes, at eventyrfortælling og andre æstetiske former er en vigtig del af det omsorgsarbejde, der på det pædagogiske felt udgør betingelserne for børns emotionelle udvikling. PubDate: 2023-05-10 DOI: 10.7146/pl.v43i2.137304 Issue No:Vol. 43, No. 2 (2023)
Authors:Casper Schmidt, Patrick Bender Abstract: Børns psykosociale udvikling sker i tæt samspil med deres brug af digitale platforme, som bidrager til at forme børns hverdagsliv i mange former for online-sammenhænge, hvor internetpornografi (IP) er udbredt. I denne artikel vil vi først gennemgå forskningslitteraturen om børns og unges eksponering for og brug af IP og de udviklingsmæssige risici, dette kan være forbundet med, som f.eks. bekymrende måder at forholde sig på til seksualitet og seksuel opførsel. Dernæst diskuterer vi den potentielle risiko for at udvikle afhængighed som resultat af brugen af IP. Til slut diskuterer vi konkrete forslag til at beskytte børn, som endnu ikke er seksuelt modne, mod de potentielle risici forbundet med brugen af IP. PubDate: 2023-05-10 DOI: 10.7146/pl.v43i2.137305 Issue No:Vol. 43, No. 2 (2023)
Authors:Bjarne Jacobsen Abstract: Frihed er en grundsten i Kierkegaards menneskeforståelse. Det er igennem den, at mennesket tilbydes mulighed for at overtage sit eget liv og blive et selv, men også står i risiko for at miste sig selv. Friheden er ikke til stede ved livets begyndelse, men gror frem i relation til den fortløbende fysiske såvel som psykiske modning. I særlig grad motorikken og fantasien befordrer, at menneskebarnet erhverver sig en oplevelse af at være et væsen, der kan være sig selv. Men oplevelsen finder ikke sted uden gennem en angst, som overtagelsen af sig selv står i risiko for at bukke under for. Følgen bliver, at udviklingen lige såvel peger i retning af gennem frihed at blive et selv som at blive indhentet af fortvivlelse og miste sig selv. Udviklingen tager således form i et dialektisk spændingsfelt. Artiklen foreslår afslutningsvis Kierkegaards forståelse som relevant i forhold til den udbredte mistrivsel blandt unge. PubDate: 2023-05-10 DOI: 10.7146/pl.v43i2.137306 Issue No:Vol. 43, No. 2 (2023)
Authors:Mimi Yung Mehlsen Abstract: Det er et udbredt empirisk fund, at ældre personer ikke rapporterer lavere livstilfredshed end yngre. Faktisk vil man kunne møde mange 80-årige, som oplever færre negative følelser end mange 20-årige. Da et langt liv uundgåeligt medfører tab, en aldrende krop svækkes, og sygdom bliver mere udbredt med alderen, forekommer dette paradoksalt: Hvorfor er alderdommen ikke forbundet med dårlig livskvalitet og negative følelser' En mulig forklaring på dette kan være, at man gennem voksenlivet tilegner sig en stadig mere velfungerende evne til at håndtere sine følelsesmæssige reaktioner på de belastninger, man møder. At der sker en udvikling i evnen til adaptiv emotionsregulering. En sådan udvikling kan måske accelereres, når en ny livssituation opstår, og der stilles ekstra store krav til emotionsregulering. I denne longitudinelle spørgeskemaundersøgelse blev fire grupper af mænd fulgt i fem måneder. Deltagerne var fædre (n=97) omkring fødslen af deres første barn, mænd med testikelkræft (n=33) lige efter diagnosen, mænd, der blev pensioneret (n=79), og en kontrolgruppe af mænd (n=92), der ikke oplevede større livsændringer. Resultaterne viser, at gruppernes psykologiske trivsel udviklede sig forskelligt. Kræftpatienterne fik det bedre, fædrene fik det dårligere, mens pensionisters og kontrolpersoners trivsel var uændret. I alle grupper sås ændringer i emotionsreguleringsstrategier, og grupperne adskilte sig signifikant i udviklingen af accept, positiv revurdering og perspektivering. Der var dog ikke et gennemgående mønster i ændringerne, og der var ikke aldersforskelle i udviklingen af strategier. Så samlet set giver studiet ikke et klart svar på, om livstransitioner er forbundet med udvikling af emotionsregulering. PubDate: 2023-05-10 DOI: 10.7146/pl.v43i2.137307 Issue No:Vol. 43, No. 2 (2023)
Authors:Lars Larsen, Anna Pacak-Vedel, Morten Christoffersen Abstract: Denne artikels primære formål er at give læseren et overblik med hensyn til de mere overordnede intelligensformers udvikling over et livsløb og sekundært at undersøge, om intelligens kan forudsige udvalgte livsudfald i bestemte aldersperioder. Vi afklarer en række forhold, såsom hvad intelligens er, hvordan den kan måles på tværs af forskellige livsfaser, og hvorledes udvikling defineres som absolut forandring på gruppeniveau eller som forandring i individuelle forskelle. Livsløbsudviklingen i intelligens illustreres fra den tidlige barndom til den sene alderdom via det skandinaviske normmateriale fra tre sammenlignelige tests udviklet af den amerikanske psykolog David Wechsler og suppleres med længdesnitsundersøgelser, der også anvendes til at afklare den prædiktive værdi af intelligens. Udviklingen viser sig at variere betydeligt som et resultat af intelligenstype, udviklingstype og livsperiode. Individuelle forskelle i intelligens har væsentlig forudsigelsesværdi med hensyn til vigtige livsudfald i alle livets faser. PubDate: 2023-05-10 DOI: 10.7146/pl.v43i2.137308 Issue No:Vol. 43, No. 2 (2023)
Open Access journal
