A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  V  W  X  Y  Z  

  Subjects -> PHILOSOPHY (Total: 762 journals)
The end of the list has been reached or no journals were found for your choice.
Similar Journals
Journal Cover
Psyke & Logos
Number of Followers: 4  

  This is an Open Access Journal Open Access journal
ISSN (Print) 2246-2449 - ISSN (Online) 0107-1211
Published by Aarhus Universitet Homepage  [28 journals]
  • BOGANMELDELSE

    • Authors: Jane Bykær
      Abstract: I METAFORERNAS LANDSKAP:
      OM LIVET, DÖDEN OCH KÄRLEKEN
      Gudrun Olsson
      Carlssons, 2020
      375 sider.
      PubDate: 2022-10-18
      DOI: 10.7146/pl.v43i1.134300
      Issue No: Vol. 43, No. 1 (2022)
       
  • Eksistenstænkning i psykologien

    • Authors: Jonas Højgaard Frydenlund, Bo Jacobsen, Bjarne Jacobsen, Charlotte Mathiassen
      Pages: 5 - 10
      Abstract: Som psykologer beskæftiger vi os med menneskers levede liv.
      Med hvordan mennesker finder sig til rette i tilværelsen. Vi
      forsker i det, vi vurderer det, og vi hjælper vores medmennesker
      med deres livsudfoldelse og med at finde en bæredygtig orientering
      i deres liv. Vi hjælper dem med deres eksistens!
      Det gør vi, hvad enten vi fokuserer på neuropsykologiske
      eksekutivfunktioner, på kognitiv omstrukturering og narrativ
      reframing, på behandling af udviklingstraumer, laver pædagogisk
      psykologiske vurderinger eller hjælper patienter med
      somatiske lidelser. Et eksistensperspektiv er således relevant i
      psykologers arbejde, alene fordi vi arbejder med mennesker og
      deres liv. En psykisk lidelse er fx ikke kun en tilsyneladende
      afgrænset diagnose. Det er først og fremmest en livstilstand,
      den eksisterende er nødt til at forholde
      PubDate: 2022-08-15
      DOI: 10.7146/pl.v43i1.133879
      Issue No: Vol. 43, No. 1 (2022)
       
  • Eksistens fænomenologi

    • Authors: Bjarne Sode Funch
      Pages: 11 - 30
      Abstract: Med henblik på at blive fortrolige med tilværelsens vilkår er det
      fænomenologiens opgave at beskrive bevidsthedens struktur og
      det, der træder frem i den. I denne artikel betragtes menneskets
      eksistens inden for førstnævnte sigte med udgangspunkt i Søren
      Kierkegaard og William James’ opfattelse af henholdsvis ”Existens”
      og ”pure experience”. I fremstillingen beskrives den
      menneskelige eksistens som en proces, hvor individets livserfaring
      spejler sig i dagliglivets spontane bevidsthed, og hvor
      dagliglivets spontane bevidsthed finder resonans i individets
      livserfaring. Argumentet er, at det emotionelle liv former den
      menneskelige eksistens ved en levende relation mellem det aktuelle
      og individets emotionelle erfaringsverden. Derved konstitueres
      eksistensen som en følelse af at være sig selv, svarende
      til det, som James kalder ”I” eller ”pure ego”, og som Kierkegaard
      benævner ”Aand” eller ”Selv”. Under særlige omstændigheder
      transcenderer denne hverdagslige eksistens sig selv i
      en intens emotionel oplevelse, hvorved en flygtig emotionel
      erfaring konstitueres i en sanselig form med øget personlig
      integritet som resultat.
      PubDate: 2022-08-15
      DOI: 10.7146/pl.v43i1.133880
      Issue No: Vol. 43, No. 1 (2022)
       
  • Eksistensopfattelsen i fænomenologien

    • Authors: Casper Feilberg, Kurt Dauer Keller
      Pages: 31 - 59
      Abstract: De eksistentielle problemer, man befinder sig i som en personlig
      eksistens, har siden 1800-tallet været tematiseret i bl.a.
      Søren Kierkegaards arbejder. Med formationen af den eksistentielle
      fænomenologi hos Martin Heidegger og franske fænomenologer
      som Maurice Merleau-Ponty tilbydes et særligt erfaringsbaseret
      grundlag for at analysere eksistensen. I denne
      artikel skitserer vi eksistensopfattelser, der har gjort sig gældende
      i den eksistentielle fænomenologi. De drejer sig om
      autenticitet versus fremmedgørelse i den moderne tilværelse,
      og de samler sig i sidste instans i afdækningen af en universel
      kropslig fornuftsform, den såkaldte ”intentionalitet”. Indgående
      analyser af de psykosociale og sociokulturelle vilkår i den
      moderne livsverden kan ikke finde sted uden at tematisere,
      hvordan det kropslige grundlag for menneskets eksistens er
      involveret i disse vilkår. Vi fremhæver sider af eksistensen, som
      meget ofte overses i dag, nemlig de kollektive aspekter og de
      anonyme aspekter af eksistensen. Disse aspekter kalder på teoretisk
      og empirisk opmærksomhed, ligesom den personlige eksistens
      gør det. Vejvisere kan være Hannah Arendts redegørelse
      for de naturlige grundbetingelser for den menneskelige eksistens,
      Jan Patockas fokus på eksistensen som virkeliggørelse af
      betydningsfulde potentialer i menneskelivet og Paul Ricoeurs
      diskussion af de identitetsskabende relationer mellem oplevet
      historie og narrativ historie. Artiklen sammenfatter den eksistentielle
      fænomenologis forståelse af tilværelsen i en antropologisk
      eksistensopfattelse. Afslutningsvist skitseres denne forståelses
      relevans for anvendt psykologi, især socialpsykologiske
      og klinisk-psykologiske områder.
      PubDate: 2022-08-15
      DOI: 10.7146/pl.v43i1.133886
      Issue No: Vol. 43, No. 1 (2022)
       
  • Skyld og eksistens

    • Authors: Joachim Meier
      Pages: 60 - 86
      Abstract: Sartre hævdede, at mennesket er ”fordømt til frihed”. I den
      eksistentialistiske tradition og diskurs opfattes frihed – og angsten,
      der ledsager den – ofte som det centrale ontologiske karakteristikum.
      Formålet med denne artikel er imidlertid igennem
      fænomenet skyld at udfordre frihedens primat i den eksistentielle
      diskurs ved at vise dens etisk-eksistentielle grænser.
      Under anvendelse af skønlitterært materiale fra Fjodor Dostojevskijs
      forfatterskab samt kvalitative interviews fra et igangværende
      forskningsprojekt, der omhandler unges oplevelser af
      dårlig samvittighed, argumenterer jeg for, at der forud for
      menneskets refleksive og autonome forhold til sig selv eksisterer
      en prærefleksiv bundethed, som den enkelte ikke selv er
      suveræn herre over. På denne baggrund bestemmes skyld som
      et ontologisk karakteristikum, der henviser mennesket til fundamentale
      grænser (grundvilkår) i form af den Anden, endelighed,
      men også frihed. Disse grænser, argumenterer jeg for, kan
      ikke isoleres fra menneskets etisk-eksistentielle liv, men danner
      grundlag for en ontologisk etik. Det betyder, at spørgsmål, der
      angår det menneskelige vilkår (ontologi), er uløseligt forbundet
      til spørgsmål om, hvordan mennesket bør leve og forholde
      sig (etik). Afslutningsvist forsøger jeg at vise, hvordan de eksistentiale
      grænser kan anvendes til at forstå baggrunden for den
      stigende psykiske mistrivsel i det senmoderne samfund.
      PubDate: 2022-08-15
      DOI: 10.7146/pl.v43i1.133887
      Issue No: Vol. 43, No. 1 (2022)
       
  • Vi er det liv, vi ikke lever

    • Authors: Alfred Sköld
      Pages: 87 - 109
      Abstract: Samtidig eksistenstænkning bør forholde sig til det faktum, at klimakrisen
      i stigende grad præger livet på jorden, og at den globale
      situation er tiltagende kritisk, uden hermed at forfalde til nihilisme
      eller fortvivlelse. Dagens debat om klimakrisens emotionelle konsekvenser
      er i høj grad domineret af negative emotioner, såsom
      angst, sorg og endog depression. I lyset af en eskalerende opvarmning
      af klodens overflade, og medfølgende klimaforandringer,
      betragtes håb ofte som både uhensigtsmæssigt og naivt. I denne
      artikel forsøger jeg at revitalisere håbets eksistentielle, etiske og
      politiske betydning og argumenterer for, at det udgør en afgørende
      del af vores stræben efter mere bæredygtige måder at leve på. Med
      udgangspunkt i dagdrømmen og dens helt centrale plads i Ernst
      Blochs tænkning forsøger jeg at åbne op for en forståelse af håb,
      som er funderet både i en konfrontation med afgørende begrænsninger
      og bevarelsen af en åben mulighedshorisont. Håb og dagdrømme
      er intimt forbundne i det, at de begge udspiller sig i mellemrummet
      – mellem fantasi og virkelighed, nødvendighed og
      mulighed. I den åbning, som samtidig blotlægger historicitetens
      lænker og tilværelsens radikale kontingens, finder vi kimen til en form for håb, som hverken er identisk med optimisme eller begær,
      men snarere bør betragtes som en relationelt forankret dyd – intimt
      forbundet med vores evne og vilje til at handle
      PubDate: 2022-08-15
      DOI: 10.7146/pl.v43i1.133888
      Issue No: Vol. 43, No. 1 (2022)
       
  • Vita Activa, Hannah Arendt og eksistentiel psykologi

    • Authors: Mette Vesterager
      Pages: 110 - 126
      Abstract: Eksistentiel psykologi baserer sig ofte på filosoffer, der betragter
      mennesket som et ensomt individ, der i sin søgen efter mening
      står over for det frie valg, og der lægges vægt på abstrakte,
      uforanderlige eksistentielle grundvilkår. Der mangler i
      højere grad at blive inddraget en forståelse af mennesket som
      grundlæggende relationelt og funderet i fællesskaber, og som
      lægger vægt på det konkrete, levede liv og de samfundsmæssige
      betingelser, der strukturerer det. Filosoffen Hannah Arendt har
      undersøgt vores praktiske liv sammen, vita activa, der består af
      arbejde, fremstilling og handling. Hun beskriver de forandringer,
      menneskets moderne liv har undergået i arbejdslivet, i
      vores forbrugsmønstre og i vores omgang med hinanden, og
      har særligt belyst den fremmedgørelse, de har medført. Vi er
      blevet fremmedgjorte over for vores subjektive biologiske behov,
      fordi de aktiviteter, der skal opfylde dem, ikke længere er
      knyttet til dem. I stedet arbejder vi, til vi udmattes. Fremstilling
      er blevet reduceret til en unaturlig form for repetitivt arbejde i
      højt tempo, ligesom mellemmenneskelig handling er blevet erstattet
      af arbejde og forbrug. Med udgangspunkt i sine beskrivelser
      af det aktive liv peger hun også på andre grundvilkår
      som de væsentligste, herunder mundanitet, pluralitet og natalitet
      – og det bliver afgørende for den menneskeforståelse og den
      praksis, som eksistentiel psykologi kan basere sig på. Hendes
      begreber og beskrivelser kan med fordel fortolkes ind i en nutidig
      og psykologisk kontekst og bringes i anvendelse i eksistentielle
      psykologiske interventioner inden for psykoterapien,
      coachingen og arbejds- og organisationspsykologien. Arendt
      kan således bidrage væsentligt til den eksistentielle psykologi.
      PubDate: 2022-08-15
      DOI: 10.7146/pl.v43i1.133889
      Issue No: Vol. 43, No. 1 (2022)
       
  • Eksistens grundstemninger

    • Authors: Henrik Høgh-Olesen
      Pages: 127 - 148
      Abstract: Det emotionelle registers psykologiske konstituenter specificeres,
      og en særlig undersøgelse vies de længerevarende eksistentielle
      grundstemninger, eller ”stemtheder”, som vi som
      mennesker kan opleve. Den klassiske eksistenstænknings (Kierkegaard,
      Heidegger, Sartre) bud på disse stemninger gennemgås
      og udfordres. Stemninger som tomhed, meningsløshed,
      angsten for intet eller for friheden har ikke altid været en dominerende
      del af den menneskelige væren, og det er de heller
      ikke i dag, argumenteres det. Disse stemninger er først og fremmest
      urbane, modernitetsstemninger; men størstedelen af jordens
      mennesker kender ikke til autonomi, frihed og relativitet.
      Naturen, den ydre såvel som den indre, har været underbelyst
      inden for klassisk og moderne eksistenstænkning. Denne mangel
      tager herværende artikel sigte på at udbedre gennem en
      empirisk forankret skitse til en naturel eksistenspsykologi, der
      med afsæt i moderne neurovidenskab, evolutionspsykologi,
      komparativ psykologi og fænomenologi byder ind på eksistensens
      grundstemninger og menneskets artsspecifikke værensresonanser.
      PubDate: 2022-08-15
      DOI: 10.7146/pl.v43i1.133890
      Issue No: Vol. 43, No. 1 (2022)
       
  • Mening, eksistens og psykologiske behov

    • Authors: Jan Tønnesvang, Sanne Schou
      Pages: 149 - 175
      Abstract: Begrebet om mening hører til blandt de begreber fra psykologien
      og filosofien, som de fleste ved, hvad handler om, men
      samtidig kan have svært ved at forklare, hvis der spørges om,
      hvad det betyder. Denne artikel vil afdække meningsbegrebets
      kognitive, konative og emotive komponenter, relatere disse til
      betydningen af eksistentiel mening og argumentere for, at mening
      er et psykologisk grundbehov (på lige fod med behov for
      eksempelvis autonomi, tilhør og kompetence). Menneskets meningssøgen
      er et eksistentielt grundvilkår, der korresponderer
      med behov for mening. Der argumenteres for en skelnen mellem
      mening med stort M og mening med lille m til at fastholde
      forskellen mellem mening som antropologisk konstant (M) og
      mening som oplevelsesfænomenologi (m). Med inddragelse af
      Vitaliseringspsykologi vises det, hvordan behovet for mening
      (M) kan integreres i en helhedstænkning omkring betydningen
      af psykologiske grundbehov i menneskets eksistens.
      PubDate: 2022-08-15
      DOI: 10.7146/pl.v43i1.133891
      Issue No: Vol. 43, No. 1 (2022)
       
  • Massens eksistentielle fordring

    • Authors: Christopher Horn Larsen, Frej Sørensen
      Pages: 176 - 190
      Abstract: Denne artikel undersøger masseteori og massedynamikker i et
      eksistentielt psykologisk perspektiv. Gennem eksistentiel læsning
      af paradigmet om massepsykologi søger artiklen at afdække
      nye perspektiver på nutidige eksistentielle udfordringer.
      Det angives, at massen har en påvirkning på individet, og artiklen
      søger at forstå individets muligheder for at vælge autentisk
      i massen læst gennem et eksistentielt psykologisk perspektiv.
      Artiklen peger på, at der må være et mellemværende eksistentiale
      i mødet med massen, der påvirker individet i retning
      af enten autenticitet eller selvbedrag. Samtidig åbner dette
      mellemværende eksistentiale op for potentialet om et eksistentielt
      robust valg. Artiklen udlægger kompromitterende forandringer
      for individets subjektivitet samt giver et indblik i den
      dybere forståelse af massens iboende udvikling, energi og bevægelse
      eller kort sagt massens dynamikker. Slutteligt anskues
      individets placering og muligheder som værende en del af massen,
      og det konkluderes, at der i massen er en mulighed for at
      realisere de bevægelser, den enkelte kan have svært ved at opnå
      på egen hånd. Men massen besidder samtidig også en risiko
      for, at den enkelte forføres til selvbedrag.
      PubDate: 2022-08-15
      DOI: 10.7146/pl.v43i1.133892
      Issue No: Vol. 43, No. 1 (2022)
       
  • Skam og kedsomhed

    • Authors: Emily Hartz
      Pages: 191 - 213
      Abstract: Livets endelighed er et centralt tema i den eksistentielle psykologi.
      Dette tema behandles ofte med udgangspunkt i døden og
      spørgsmålet om, hvordan vi forholder os til vores egen dødelighed.
      Nærværende artikel undersøger et andet – og påfaldende
      overset – eksistentielt aspekt af livets endelighed, nemlig alderdommen.
      Artiklen præsenterer et praktisk eksempel på eksistentiel
      gruppeterapi med socialt isolerede ældre plejehjemsbeboere
      og diskuterer det terapeutiske forløb i lyset af Simone de
      Beauvoirs eksistentielle analyse af alderdommen.
      PubDate: 2022-08-15
      DOI: 10.7146/pl.v43i1.133893
      Issue No: Vol. 43, No. 1 (2022)
       
 
JournalTOCs
School of Mathematical and Computer Sciences
Heriot-Watt University
Edinburgh, EH14 4AS, UK
Email: journaltocs@hw.ac.uk
Tel: +00 44 (0)131 4513762
 


Your IP address: 44.213.63.130
 
Home (Search)
API
About JournalTOCs
News (blog, publications)
JournalTOCs on Twitter   JournalTOCs on Facebook

JournalTOCs © 2009-