JournalTOCs

Erhvervshistorisk Årbog
Number of Followers: 1

This is an Open Access Journal

Open Access journal
ISSN (Print) 0071-1152 - ISSN (Online) 2245-1447
Published by Statsbiblioteket

[6 journals]

Vandmøllens opbrudstid – forandringer og teknologiudvikling i dansk
mølleri i 1800-tallet
- Authors: Lasse Hauberg Jessen
  Pages: 1 - 21
  Abstract: I denne artikel undersøges forandringer i den danske mølleindustri i det 19. århundrede. Det sker igennem en af Pinch og Bijker inspireret SCOT-analyse. De nøjagtige statistiske forandringer i industrien, såsom hovedperson- og medhjælper-sammensætning og forretningsmodel findes, og bruges til at gennemarbejde de to primære talerør for industrien: mestrenes og svendenes fagblade. Der samles også data på brugen af vind og vand som drivkraft i de industrier der ikke forædlede korn. Det konkluderes at den begyndende liberalisering i 1825 havde nogen effekt på mængden af møllere i landet, men at det først med næringsfriheden med Mølleloven i 1852 lykkedes at øge mængden af møller drastisk. Det skete specielt efter tilvænningsperiodens afslutning i 1862 og med et højdepunkt frem til 1880. I samme periode oplevede industrien samtidig en koncentration, idet de store dampdrevne fabriksmøller i byerne begyndte at skrive sig for en større og større andel af den samlede mængde ansatte. Vandmøllen var som teknologi ikke i stand til at konkurrere; den var for dyr, for pladskrævende og for lokationsbunden til de små møller, og den kunne ikke levere nok energi og produktionskræfter til de store. Som teknologisk artefakt var den ikke længere relevant, og vandmøllen gled derfor ud af brug. --- Changes and technological development in the Danish milling industry of the 19th century This article seeks to explain changes in the 19th century Danish milling industry by way of a SCOT analysis, inspired by Pinch and Bijker. The nature of the statistical changes in the industry, such as employer/employee composition and business models, are found and discussed, and then used as a basis for interrogating the two main voices of the business: the trade magazine representing the millers and the workers. Data on wind and water power in the heavier non-grain industries is also gathered. It is concluded that the liberalisation efforts in 1825 yielded some results, but the Freedom of Trade Law for the milling industry succeeded in achieving a marked increase in the number of millers in the country from 1852 onwards, especially after the end of the 10-year transitional period in 1862. This development reached its zenith from 1860 to 1880. In the same period, the milling industry also experienced a simultaneous compression, as large steam-powered factory mills in the major cities began to expand their share of the industry's employees. The resulting dichotomy was one in which the watermill could not compete, as it was too expensive, too bound by the landscape, and too space-demanding for the country mills, and didn’t provide enough energy or production power for the factory mills.
  PubDate: 2021-12-27
  Issue No: Vol. 70, No. 1-2 (2021)
Syntetiske pesticider og Cheminova 1943-1954 – offentlig regulering af
giftproduktion og miljøforurening i historisk perspektiv
- Authors: Jørgen Burchardt
  Pages: 22 - 119
  Abstract: De syntetiske pesticider kom til Danmark i 1940’erne, hvor landmænd og gartnere fik nye forunderlige midler i hænderne. Ukrudt og skadedyr kunne sprøjtes væk. Historier om de nye kemiske super-agenter rygtedes hurtigt. Alle landmænd og gartnere hørte om de ventende fremskridt; ingen kendte de negative konsekvenser – som f.eks. en truende generationsforurening af vores drikkevand. Artiklen viser det danske marked, hvor pesticiderne ofte introduceredes af internationale giganter. Samtidig fortælles om en dansk produktion beskrevet ud fra firmaet Cheminova. Statens plantepatologiske Forsøg testede nye stoffer efterfulgt af konsulenttjenester for at øge stoffernes anvendelse. Analyse af de nye kemiske stoffer var et tilbagevendende problem med den stadigt innovative kemiske industri. Først i 1954 kom en vis offentlig kontrol. De første hektiske år var også forbi, og det blev nu stoffernes storhedstid, hvor dansk landbrug for alvor kunne vise marker uden ukrudt og levere æbler uden skurv. Den offentlige administration stod svagt over for landbrugets økonomiske interesser. Små sognekommuner stod over for store forurenende virksomheder med landets bedste jurister. Den spinkle offentlige centraladministration havde få midler til at imødegå de ulykker, vi kender i dag. Først da fiskerne ved Roskilde Fjord truedes af forurening, stoppede myndighederne Cheminovas fabrik i Måløv. --- Synthetic pesticides and Cheminova 1943-1954: Public regulation and environmental pollution in historical perspective. With the German chemical industry at the forefront, knowledge of new synthetic pesticides developed from the late 1930s. Already during World War II, DDT was able to exterminate flies in stables, and a few years later the very effective parathion (bladan) was introduced. Stories of the new chemical super-agents were quickly rumored. All farmers and gardeners were quickly informed of the great pending progress; no one yet knew what negative sides the new funds also possessed. The article shows the development of the Danish market for pesticides thanks to international giants. At the same time, a Danish production arose at companies with Cheminova as an example. The State Plant Pathology Experiments tested new agents, often followed by consulting services for increased use. Analysis of the new chemical substances became a recurring problem with the ever-innovative chemical industry and a slow-working state bureaucracy. The legislation sought to keep up. In 1954 tightened conditions for the Danish market. With this, the first hectic year of synthetic drugs was over, and ready for the heyday of drugs, where Danish agriculture could seriously show fields without weeds and deliver apples without scab.
  PubDate: 2021-12-27
  Issue No: Vol. 70, No. 1-2 (2021)
Den besværlige fremtid – om usikkerhedens svøbe
- Authors: Finn Olesen
  Pages: 120 - 148
  Abstract: Erfaringsmæssigt ved vi alle, at det at træffe de rette økonomiske beslutninger kan være ganske besværligt. Netop derfor er det, at vores økonomiske adfærd grundlæggende er baseret på forventninger. Vi planlægger, beslutter og handler ofte under en eller anden grad af uvished. Ofte tager vi derfor fejl. Det gælder husholdninger som virksomheder. Især kan graden af fejltagelse være betydelig, når der skal træffes beslutninger, som rækker langt ud i fremtiden. Og hvad ved vi egentlig præcis om fremtidige forhold' Disse er i en større eller en mindre udstrækning jo præget af usikkerhed. Desværre har de færreste – økonomer som andre – forstået dybden og kompleksiteten af begrebet usikkerhed. Men usikkerhed er heller ikke et entydigt begreb. Der findes således forskellige typer, som vi kan (skal) skelne imellem. I nærværende artikel er der især sat fokus på den epistemologiske og den ontologiske form for usikkerhed. --- The truly unknown future: How to make the right economic decisions in an environment of uncertainty In general, all economic behaviour is dependent on expectations. Both households and firms must plan, decide and act concerning various relevant economic aspects. When they do so they form expectations regarding the future which in its nature is uncertain at least to some degree. As such, expectations are in general not perfect. Households and firms make mistakes. That we know as a fact from real life. But somehow, we all have to cope with uncertainty one way or another. In the present article some aspects of uncertainty are revealed and discussed. Especially a focus is put on the differences between uncertainties of an epistemological and an ontological kind of uncertainty in what follows.
  PubDate: 2021-12-27
  Issue No: Vol. 70, No. 1-2 (2021)