Authors:Tormod Engelsviken Pages: 5 - 34 Abstract: I denne artikkelen drøfter forfatteren forholdet mellom religionsfrihet og den kristne misjon i et menneskerettighetsperspektiv og spør etter samsvar og spenninger. Han påviser hvorledes kristendommen og kristen misjon har bidratt til fremveksten av religionsfrihet og menneskerettigheter like fram til FNs menneskerettighetserklæring av 1948. Videre redegjøres det for hvilke rettigheter religionsfriheten gir med tanke på omvendelse og praktisering av religion. Religionsfriheten sammenholdes så med misjonens holistiske selvforståelse, og det påvises at det ikke foreligger noen prinsipiell konflikt. Etter en kort redegjørelse for religionsfrihetens kår i verden i dag drøftes en del spørsmål om eventuelle etiske konflikter som misjonen kan forårsake, og vedtatte regler for atferd i misjonen (Codes of Conduct) før artikkelen peker på hvorledes kirke og misjon bør støtte og kjempe for religionsfrihet og bekjempe brudd på denne. Den avsluttes med å understreke behovet for toleranse som pliktsiden av retten til religionsfrihet. Artikkelen henter inn kildemateriale fra offentlige erklæringer, kirkelige og økumeniske uttalelser og bøker og artikler fra ulike forfattere. PubDate: 2020-02-13 Issue No:Vol. 47, No. 1 (2020)
Authors:Bjarke Nørholm Pihl Pages: 35 - 53 Abstract: I artiklen sammenlignes Johannes Brenz’ kristologi med Martin Luthers syn på Kristi lidelse og død og Kristi menneskelige naturs allestedsnærvær. Ifølge begge deltager og tilregnes guddommeligheden den menneskelige lidelse og død i den personlige forening. Brenz hævder, at Kristus skjuler anvendelsen af den udvekslede guddommelige majestæt og egenskaber i fornedrelsestilstanden. Han benytter derfor en samtidighed mellem fornedrelse og ophøjelse, ikke helt overensstemmende med Luthers syn. Begge savner et adækvat sprog til at udtrykke den uforanderlige Guds lidelse og død i Kristus. PubDate: 2020-02-13 Issue No:Vol. 47, No. 1 (2020)
Authors:Heidi Frølund Pedersen Pages: 55 - 69 Abstract: I mit arbejde som psykolog i sygehusvæsnet støder jeg på mennesker, der er ramt på eksistensen, når de oplever at kroniske smerter sætter en barriere for deres håb og drømme for livet. Indimellem bliver åndelige og eksistentielle spørgsmål udtalt i terapien, men oftest ikke. Måske fordi den sundhedsfaglige ramme, som jeg møder patienterne i, ikke fordrer en åbenhed om disse spørgsmål. Litteraturen peger ellers på at åndelig og eksistentiel lidelse i høj grad er forbundet med fysisk, psykisk og socialt helbred og velbefindende. Litteraturen finder også, at sundhedspersonale ofte undlader at adressere dette på grund af blufærdighed, mangel på tid eller en oplevelse af manglende færdigheder til at tage den svære samtale. Artiklen sætter fokus på spørgsmålet om sundhedspersonale skal spørge ind til samt inddrage patientens/klientens åndelige og eksistentielle overvejelser i forbindelse med livskriser som alvorlig sygdom. Der præsenteres forskellige mulige måder dels at opspore åndelig og eksistentiel lidelse, og rationalet for at inddrage en persons tro i behandling diskuteres. PubDate: 2020-02-13 Issue No:Vol. 47, No. 1 (2020)
Subscription journal
[22 journals]
